Ressourcer:

Fleksible og gode indlånsrenter

May 28, 2008 – 8:06 am

Vi har før nævnt muligheden for at opnå gode indlånsrenter ved indgåelse af et såkaldt aftaleindlån. Det er fortsat fornuftigt at lave opsparing i form af aftaleindlån, men der er alligevel en række forhold, som du bør overveje før du laver et aftaleindlån.

Ved du eksempelvis med sikkerhed, at du kan vente et år med at få dine penge tilbage igen, eller er du i tvivl om du skal bruge likviditet før? Så kan du gøre overordnet set gøre to ting - forkorte din bindingsperiode for aftaleindlånet eller lade være med at indgå en aftale. Vælger du det første, opnår du måske ikke den bedste forrentning og det er så op til dig selv at vurdere hvor meget det betyder. Har du mange penge, kan det selvfølgelig betyde en vis tabt renteindtægt. Vælger du det sidste, hvad gør du så med pengene?

Højrente konto med fleksibilitet

I mange år, har bankerne tilbudt indlånsrentesatser på et niveau, der lå så tæt på nul, som det næsten overhovedet kunne komme uden at være det. Det er selvfølgelig en dårlig ide for dig, men markedet har ændret sig og der er i dag en række banker, som tilbyder dig muligheden for en højrentekonto, hvor du som udgangspunkt ikke har samme høje rentesats som ved et aftaleindlån, men hvor du trods alt har en fornuftig rentesats kombineret med muligheden for at hæve og indsætte penge løbende. Det er altså en kombination af fleksibilitet og en fornuftig høj rente.

  1. One Response to “Fleksible og gode indlånsrenter”

  2. En interessant betragtning

    By Gitte on May 28, 2008

Skriv en kommentar