Ressourcer:

Bedre renter på dit indlån

April 11, 2008 – 5:19 pm

Der er næsten tale om en ren rentekrig for tiden i den danske banksektor. Det kan gavne dig som forbruger, virksomhed eller forening, hvis du har en opsparing, for bankerne står i kø for at give dig mest i rente.

Jeg ved ikke hvor velfunderet du er indenfor branchen, så lad mig forklare ganske kort:

Loven kræver at landets pengeinstitutter har en vis balance imellem indlån (penge der står i banken) og udlån (penge banken har lånt ud). De seneste års enorme vækst i bankerne har primært været på udlånssiden - eksempelvis i forbindelse med det byggeboom vi har oplevet. Nu går det imidlertid langsommere med byggeriet og økonomien sænker farten. Det betyder at der nu er behov for at oprette balancen imellem indlån og udlån.

Aftaleindlån eller højrentekonto?

Hvis du har mulighed for at undvære din likviditet i et vist stykke tid, så overvej at lave det der hedder et aftaleindlån. Et aftaleindlån er en aftale du laver med et pengeinstitut om at du låner dem dine penge i en given periode og det betaler de dig en rente for. Det kunne være 300.00,- i 6 måneder. I forbindelse med aftaleindlån er det ikke meningen, at du skal kunne få adgang til dine penge og bruge af dem i aftaleperioden.

Har du brug for dine penge eller er du i tvivl om du får brug for dem, så bør du ikke lave et aftaleindlån, men i stedet søge efter en god højrentekonto. Her får du typisk lavere rente end ved et aftaleindlån, men har til gengæld også større mulighed for at bruge dine penge når behovet opstår.

God jagt på en bedre indlånsrente!

  1. 5 Responses to “Bedre renter på dit indlån”

  2. Jeg var ikke klar over at der var noget det hed sådan noget, men prøvede det af på banktorvet efter at have læst jeres blog og syntes lige at jeg ville dele resultatet med jer.
    Normalt har jeg fået 2,5% i rente på min nuværende konto, hvilket jeg hele tiden har troet var fornuftigt, nu hvor jeg ikke har investeret eller noget i den dur. Jeg har netop opnået en rente på 5,2%! Jeg kan kun anbefale at andre at prøve lykken.
    Tak for informationen!
    Martin

    By Martin on Apr 15, 2008

  3. Hej Martin,

    Det er godt at høre, at vores blog har kunnet hjælpe dig til en bedre rente end tidligere - og ikke bare lidt, men jo faktisk en hel del mere :-)

    By admin on May 28, 2008

  4. det lyder rigtigt godt, god rente.
    men jeg tænkte på hvad der egentligt bedst kan betale sig, at betale af på sit boliglån eller at investere pengene på en god indlånsrente? vi snakker om ca. 400000kr.

    mvh. Michael

    By Michael Langhoff on Jun 1, 2008

  5. Hej Michael,

    Jeg vil helst ikke ind og lave decideret rådgivning om hvad du bør gøre, men blot nøjes med at informere om de muligheder det findes - andet ville være forkert af mig :-)

    Når det er sagt, så vil jeg sige at din opvejning bør gå på hvad du selv mener er fornuftigst. Personligt ville jeg få nedbragt min gæld hurtigst muligt, dog under forudsætning af at der ikke var andre forhold i pipelinen som jeg skulle bruge likviditet til. Det kan vel siges sådan, at hvis du kan finde ‘investeringsmuligheder’ (bredt betragtet), der giver et større afkast end den fordel du får af at afdrage på din gæld, så kan du overveje at gøre det.

    Der er mange flere faktorer der spiller ind… Hvor er du henne i livet - nystartet økonomi, er der børn i sigte, skal du flytte i hus eller er du modsat murstensmillionær på vej mod pensionen osv osv.

    Jeg vil anbefale dig at vende det med din bankrådgiver og så forholde dig til hvordan din situation ser ud de næste 5 - 10 år.

    By admin on Jun 2, 2008

  1. 1 Trackback(s)

  2. May 28, 2008: Fleksible og gode indlånsrenter. Vælg den rigtige opsparing | Indlånsrenter

Skriv en kommentar